Melodi Grand Prix

I aften er der semifinale i det internationale Melodi Grand Prix, hvor DQ skal prøve at kvalificere Danmark til finalen på lørdag. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg lige siden 1983 har været en inkarneret Grand Prix-fan og kun er gået glip af det i 1996 (da jeg var i USA) og i 2003 (da jeg var i Prag).

Mange er af den mening, at inkluderingen af de østeuropæiske deltagere har ødelagt Grand Prix'et som det var i de gode, gamle dage. Men personligt mener jeg, at det er andre ting, der har haft mere afgørende indflydelse på denne stolte kulturinstitutions udvikling.

1. Da Israel i 1999 afholdt Grand Prix (i øvrigt efter en anden queens sejr) afskaffede de det store symfoniorkester, der spillede live, og som blev dirigeret af de respektive landes kapelmestre
2. Da det blev tilladt for alle at synge på engelsk. Vi ved alle, at Grand Prix-tekster som regel ikke er særlig dyb poesi, men en del charme kan udtrykkes i kraft af et eksotisk sprog. Der er desuden heller ikke noget værre end banalt, uartikuleret engelsk
3. Da semifinalerne blev indført i det internationale og senest i det danske Melodi Grand Prix. Der er desværre gået inflation i det.
   

Det er beklageligt, men ændrer ikke ved, at jeg under alle omstændigheder skal se internationalt Melodi Grand Prix for 23. gang på lørdag.